Certified Adviser

Certified Adviser til Nasdaq First North Growth Market Denmark – Copenhagen


Som certificeret rådgiver på Nasdaq First North Growth Market Denmark tilbyder Norden CEF komplet rådgivning til både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder. Vi har indtil nu sat 12 selskaber på Nasdaq First North Growth Market Denmark, og dermed er vi den Certified Adviser, der har sat flest virksomheder på vækstbørsen i Danmark.

Vi sikrer alt fra strategisk rådgivning til compliance samt hjælper jer som virksomhed med at agere på markedet for at sikre en succesfuld børsnotering og vækst.

Norden CEF er Certified Adviser


Vi hjælper virksomheder igennem børsnoteringsprocessen, med fokus på overholdelse af lovgivning, strategisk planlægning og løbende rådgivning. Vi sikrer dermed en 360 graders løsning for virksomheder, der vil på vækstbørsen.

Vores erfaringer fra de tidligere succesfulde børsnoteringer sørger for, at processen er både effektiv og pålidelig. Vi har en stærk baggrund ved at servicere 11 virksomheder for nuværende, som er noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark.

Du kan læse mere om, hvad vi tilbyder for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder nedenfor:

For børsnoterede virksomheder tilbyder vi:

  • Vejledning om Nasdaq First North Growth Market’s regelsæt: Vi hjælper med at forstå og opfylde de løbende børsnoteringskrav.

  • Udveksling af erfaringer mellem selskaber: Vi holder løbende ERFA møder med selskaberne for at udveksle erfaringer på tværs.

  • Kompetenceudvikling for bestyrelser: Vi afholder løbende arrangementer, der sikrer en kontinuerlig udvikling af bestyrelsens kompetencer ift. børsnoteringer.

  • Løbende Compliance rådgivning:  Vi tilbyder løbende Compliance rådgivning ift. Finanstilsynets regler og markedsmisbrugsforordningen (MAR).

  • Investor Relations: Vi hjælper selskaber med at udarbejde strategier til effektiv IR for at sikre den bedst mulige kommunikation med investorer, potentielle investorer og aktionærer.

  • Kapitalrejsning: Vi har solid erfaring med at fremskaffe supplerende kapital via rettede emissioner eller fortegningsemissioner.

  • Finansiering: Vi har et stort finansielt netværk til bankerne ift. at finde bankfinansiering.

For ikke-børsnoterede virksomheder tilbyder vi:

  • Screeningsproces: En kort og effektiv proces for at sikre, at selskabet er egnet til at blive børsnoteret. Hér bruger vi vores erfaring fra vores 12 tidligere børsnoteringer for at sikre at selskabet lever op til det, der skal til, for at opnå en succesfuld børsnotering.

  • Børsnoteringsproces: Selskabets behov ift. en børsnotering kortlægges og lægges ind i en gennemprøvet proces, der sikrer optimal udnyttelse af ressourcer, således at selskabet fortsat kan fokusere på sin daglige drift, imens børsnoteringsprocessen pågår.

  • Dokumentation og rådgivning: Vi hjælper selskaber med at sikre alt fra virksomhedsbeskrivelse / prospekt, forhåndstegning af kapital, markedsføring af aktien, løbende rådgivning og sikring af processen ift. alle involverede parter.

  • Fremskaffelse af kapital: Vi har solid erfaring med at finde investorer både til pre-IPO’er og fortegninger af aktier ifm. en IPO.

 

Vil du vide mere?

John Norden Certified Adviser
Tlf. +45 20 72 02 00
jn@nordencef.dk